Abonnementsbetingelser

Abonnementsbetingelser

Generelle oplysninger:
Juridisk navn: First-8 ApS
CVR-nr: DK37222070
Adresse: Nørrebrogade 44, Bygning 1712, 8000 Aarhus C
Mailadresse: info@first-8.dk
Telefonnummer: +45 42909292

1 Almindelige bestemmelser:

1.1 Nedenstående abonnementsbetingelser gælder for virksomheden/køber som abonnent (herefter ”Kunden”) og First-8 ApS (herefter ”First-8”).

1.2 Abonnementet træder i kraft når kunden tegner det.

1.3 Abonnementet træder herefter i kraft på tegningsdatoen, medmindre andet er aftalt.

1.4 Der er ingen oprettelsesgebyr.

1.5 Såfremt abonnementsaftalen skal omhandle servicebesøg (guldpakke) og dette skal finde sted på ikke bro-faste øer med Sjælland, Fyn eller Jylland vil der blive pålagt ekstra pris for dette. Kontakt os, hvis dette

1.6 Bliver abonnementsaftalen tegnet med servicebesøg, hvorefter hjertestarteren flyttes til ikke bro-faste øer med Sjælland, Fyn eller Jylland skal der aftales en ny pris for et servicebesøg, ellers vil aftalen om servicebesøg frafalde og blive annulleret.

1.7 Misligholdes betalingen eller bestemmelser i abonnementsaftale perioden, kan First-8 opsige aftalen.

1.8 Fortrydelsesretten for aftalen er 14 dage fra aftaleindgåelse.

 

2 Generelt:

2.1 Aftalen kan opsiges forud for næste opkrævning ved kontakt til info@first-8.dk. Når aftalen opsiges, skal alt udstyr returneres tilbage til First-8 på ovenstående adresse. Kunden betaler selv for porto i forbindelse med returneringen.

2.2 First-8 udlåner en hjertestarter til brug for Kunden og lægfolk. Når Kunden indgår en abonnementsaftale med First-8, så er hjertestarteren First-8 ejendom. Ejendomsretten på andre, i aftalens tilknyttede produkter, tilhører ligeledes First-8 i hele abonnementsperioden.

2.3 Kunden skal opgive en e-mail til First-8 ved oprettelse af abonnementsaftalen, denne mailadresse vil blive brugt af First-8 til at opdatere om abonnement og fakturaer. Kunden kan derfor ikke frasige sig disse vigtige oplysninger som vedrører abonnementet.

2.4 Kunden er forpligtet til at give besked til First-8, såfremt Kunden flytter adresse, skifter navn, CVR-nummer, e-mailadresse eller ophører.

2.5 Opsætning og installation i forbindelse med tegningen af abonnementet er ikke inkluderet, medmindre denne ydelse er tilkøbt jf. pkt. 3.

2.6 Er denne installationsydelse ikke erhvervet jf. pkt. 3., er kunden selv ansvarlig for at et eventuelt udendørs hjertestarterskab bliver installeret og tilsluttet korrekt af en autoriseret elektriker ekstern strømkilde jf. brugsanvisningen som medfølger til hjertestarterskabet.

2.7 Såfremt Hjertepakken indeholder et varmeskab, er prisen på strømforbruget til skabet Kundens, som derfor ikke kan fakturere First-8 for dette.

 

3 Ekstra ydelser
3.1 I alle hjertepakkerne indgår en serviceaftale om udskiftning af batteri og elektroder ved udløb, disse blive sendt til Kunden med en instruktion om hvordan denne udskiftning skal foretages. Hvis hjertestarteren bliver taget i brug, skal Kunden i god tid herefter tage kontakt til First-8 som afsender nye elektroder og evt. en lånehjertestarter såfremt den leasede er blevet medbragt på hospitalet. Når den leasede hjertestarter er tilbage hos Kunden, skal den lånte sendes tilbage til First-8.

 

3.2 Såfremt et årligt kontrolbesøg (guldpakke) er en del af aftalen, vil dette blive udført af First-8’s teknikker som vil kontrollere hjertestarter og et evt. skab. Hjertestarteren holdes opdateret med de nyeste guidelines og softwareopdateringer. Kunden vil i god tid før servicebesøget modtage meddelelse herom. Dette for at tilsikre adressen og aftale nærmere forhold. Skulle hjertestarteren alligevel ikke være tilgængelig for First-8 på aftalte tidspunkt, vil Kunden blive opkrævet et gebyr på 1.000 kroner ekskl. moms for et forgæves servicebesøg.

 

3.3 Såfremt der betales for installering af skab og hjertestarter, vil dette blive udført at fagansvarlig samarbejdspartner hos First-8, med de korrekte færdigheder og ansvarsforsikring i forhold til elektrisk installation og opsætning. Ydelsen betales som engangsbeløb.

3.4 Ved førstehjælps- og hjertestarterkurser pågår almindelige reglerne og betingelserne for disse er jf. First-8 kursusbetingelser.

3.5 Såfremt debriefing er en del af abonnementet, kan Kunden henvende sig til First-8 efter en situation hvor hjertestarteren har været i brug. Herefter bliver situationen talt igennem med Kunden af en fagligt uddannet i psykisk førstehjælp indenfor 24 timer. Kunden vil blive telefonisk debriefet i 30 minutter. Såfremt det vurderes at der er behov for mere end de 30 minutters defriefing, vil dette være for Kundens egen regning.

3.6 Alle ydelser skal rekvireres via kontakt til First-8. First-8 er således ikke forpligtet til at dække ydelser udført af anden leverandør, hvor Kunden selv har rekvireret ydelse uden om First-8.

 

4 Kurser:

4.1 På alle First-8 kurser er det vores egne instruktører der underviser. Der må være op til 16 deltagere på vores almindelige fysiske kurser.

4.2 Se andre betingelser under vores “Kursusbetingelser”.

 

5 Ændringer:

5.1 Kunden kan ændre abonnementskontrakten fra måned til måned, til en anden type. Kunden skal sende de ønskede ændringer til First-8 skriftligt med mindst én måneds varsel til udløbet af den nuværende betalingsperiode.

5.2 First-8 kan ændre abonnementskontrakten skriftligt med mindst én måneds varsel til udløbet af en abonnementsperiode. Hvis kunden ikke ønsker at fortsætte abonnementet efter ændringerne, skal kunden give First-8 besked om det skriftligt senest 14 dage efter, kunden har fået information fra First-8 om ændringerne. I så fald fortsætter abonnementet uændret, indtil den nuværende abonnementsperiode udløber.

 

6 Opsigelse:

6.1 Når abonnementsaftalen ophører eller opsiges, skal Kunden returnere det lånte udstyr forsvarligt og i fejlfri tilstand til First-8.

6.2 Såfremt Kunden misligholder abonnementsaftalen, kan First-8 til enhver tid ophæve kontrakten med Kunden, herunder hvis oprettelse eller månedlig betaling ikke er indbetalt senest 14 dage efter forfald, eller Kunden ikke har oplyst om adresseændringer eller andre bevidste og svigagtige fortielser.

6.3 Ophæver First-8 kontrakten som følge af Kundens misligholdelse er kunden forpligtet at tilbagelevere hjertestarteren og øvrige produkter i fejlfri stand og for egen regning til First-8’s forretningsadresse ligesom First-8 er berettiget til at kræve erstatning som følge af misligholdelsen minimum som svarende til værdien af den resterende abonnementsperiode.

6.4 Såfremt Kunden eller First-8 opsiger aftalen, skal Kunden senest 30 dage efter opsigelsen have returneret udstyret jf. pkt 2.1. Hvis dette ikke er gjort indenfor 30 dage, vil First-8 kunne nedtage udstyret på Kundens regning. Dette vil koste et gebyr på 2500,- inkl. moms.

 

7 Betaling:

7.1 Abonnementsbetalingen til Kunden forfalder månedligt.

7.2 Såfremt betalingen ikke betales rettidigt, kan First-8 opkræve Kunden rykkergebyr jf. Rentelovens regler. Hvis der ikke betales, gør pkt. 6.3 sig gældende.

7.3 Hvis Kunden ikke betaler rettidigt og er i restance, gør First-8 sig ikke forpligtet til at yde serviceydelserne som er en del af abonnementet før betalingen er bragt i orden.

 

8 Særlige ansvarsforhold:

8.1 First-8 leverer i abonnementsperioden meddelelser omkring udskiftning af batterier og elektroder, før udløb på disse.

8.2 Kunden har selv ansvaret for løbende at holde øje med og rette henvendelse til First-8 ved fejl eller batterisvigt på hjertestarteren, der kan forekomme i perioden mellem udskiftningerne.

8.3 Ansvarsbegrænsningerne i First-8’s generelle abonnementsbetingelser finder anvendelse for First-8 Hjertestarter med de yderligere begrænsninger, der fremgår af dette afsnit.

8.4 Vi anbefaler, at betjeningen af hjertestarteren kun sker af personer, der har gennemgået den af First-8 afholdte digitale hjertestarteruddannelse i forbindelse med et af vores kurser.

8.5 Kunden har ansvaret for materiellet for så vidt angår tyveri, brand og hærværk og andre forhold, der ikke kan karakteriseres som normalt slid og ælde.
Skulle udstyret bortkomme, blive stjålet eller andet, vil First-8 opkræve Kunden den, til den tid gældende pris, fra First-8’s webshop.

8.6 Kunden er ansvarlig for at have materiellet behørigt forsikret. First-8 er berettiget på anfordring at få udleveret kopi af Kundens police.

8.7 I det omfang andet ikke følger af dansk rets ufravigelige regler om produktansvar, er First-8 kun ansvarlig for skade forårsaget af en af First-8 leveret vare i det omfang det kan bevises, at skaden skyldes First-8 fejl eller forsømmelse. Herudover gælder i øvrigt de begrænsninger af First-8 erstatningsansvar som er anført i disse abonnementsbetingelser, samt First-8 generelle abonnementsbetingelser.

8.8 Det er ikke First-8’s ansvar, hvis vi ikke kan hjælpe virksomheden ved usædvanlige begivenheder, som vi ikke selv er herre over. Det kan eksempelvis være strejker, naturkatastrofer, ekstreme vejr- og vejforhold, krig, terrorisme, oprør og uroligheder (force majeure).

8.9 First-8 er erstatningspligtig efter dansk rets almindelige regler med de begrænsninger, der er i abonnementsvilkår. First-8 har kun ansvar for skader eller tab, som direkte skyldes tjenester, der er blevet ydet til kunden. First-8 har derfor ikke ansvar for driftstab, avancetab eller lignende indirekte eller afledte tab.

8.10 First-8 samlede erstatningsansvar begrænses til maksimalt 10 mio.kr.

8.11 Skader som kunden ønsker at gøre First-8 ansvarlig for, skal anmeldes til First-8 inden for rimelig tid.